Købmanden i Venedig

Købmanden i Venedig vises her som en strammere visuel sats: først erklæring, så kontrakt, så dom, så spektakel, og til sidst den rest, der bliver hængende i erindringen.

I stedet for at overvælde siden med produktionsfotos kuraterer denne version en mindre sekvens af stills og lader hvert billede bære reel dramatisk vægt. Produktionens moderne kostumer, skarpe silhuetter og eksponerede kroppe er stadig intakte, men siden bevæger sig nu med større disciplin.

Resultatet er et Shakespeare-dossier, der minder mindre om en billeddump og mere om et kammerstykke: få afgørende øjeblikke holdt inde i valnød, pergament, okseblod og forgyldt tilbageholdenhed.